Højdepunkter fra sejren over Silkeborg IF

15.07.2019 10:55

3F Superligaen blev for vores vedkommende skudt i gang søndag aften, da Silkeborg IF gæstede Brøndby Stadion. Og 90 minutter efter startskuddet havde lydt, stod hjemmeholdet som fortjente vindere med cifrene 3-0.

De tre blågule mål blev sat ind af Paulus Arajuuri, Dominik Kaiser og til sidst kaptajnen Kamil Wilczek, og i videoen ovenfor kan du se alle tre mål samt de største chancer fra opgøret.