Partnerforum 2019 blev rekordstort

13.03.2019 15:10

Tirsdag for- og eftermiddag var Vilfort Loungen på Brøndby Stadion fyldt, da Brøndby IF afholdt årets Partner-forum. Vilfort Loungen var omdannet til udstillingsområde, hvor de deltagende partnere havde mulighed for at præsentere deres produkter og virksomhed. 

Gennem dagen var der konkurrencer med lukrative præmier, oplæg med inspirerende læring og masser af spændende input til egne virksomheder.

Vi har de seneste år budt rigtig mange nye partnere velkommen i klubben, og derfor var netop årets Partner-forum særlig vigtigt.

Salgschef Michael Lieberkind var da også yderst begejstret over Partner-forum 2019, der blev det hidtil mest besøgte af slagsen.

- Partner-forum er et fantastisk event for vores partnere, hvor de kan udveksle erfaringer og dyrke det stærke netværk. Det blev igen i år en hyggelig dag, hvor der både var plads til grin, gode snakke blandt partnerne og fagligt indhold.
Det er en helt unik måde at mødes på, uden for kampe og traditionelle netværksmøder, især med de mange nye ansigter, der er kommet til.

- 75 stande bød ind med deres produkter og virksomheder, og flere end 250 partnere var gennem Vilfort Loungen – hvor der blev udvekslet visitkort og lavet mødeaftaler, siger Michael Lieberkind, salgschef i Brøndby IF.

Hvis du vil høre, hvad Brøndby IF, kan gøre for din virksomhed, så kontakt os her.