Optakt: Info og stats om Brøndby IF – AaB

07.03.2019 08:35

Dommer: Peter Kjærsgaard
Kickoff: 18:00
TV: 3+
Billetter til kampen kan findes her
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter
 
Superligaform
Brøndby IF: T-V-T-U-T
AaB: U-V-T-T-V
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
07.10.2018 AaB 1-3 Brøndby IF
21.05.2018 Brøndby IF 1-1 AaB
02.04.2018 AaB 0-3 Brøndby IF
18.02.2018 AaB 1-1 Brøndby IF
17.09.2017 Brøndby IF 0-0 AaB
 
Karantæne
Josip Radosevic
 
Karantæne ved næste advarsel
Paulus Arajuuri (3 point)
Besar Halimi (3 point)
Simon Tibbling (4 point)
---
Rasmus Thellufsen (3 point)
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 89 mellem Brøndby IF og AaB. Statistikken siger 35 sejre til Brøndby IF, 27 uafgjorte og 26 nederlag samt en målscore på 127-116 set med Brøndby IF’s øjne.
 
AaB mod Brøndby IF er det mest spillede opgør i Superligaen, idet de to klubber er de eneste klubber, der har spillet samtlige sæsoner siden Superligaens etablering i 1991. Dog har Brøndby IF spillet to Superligakampe flere end AaB, idet Brøndby IF i 2016/17 endte i mesterskabsspillet, hvorimod AaB endte i gruppespillet.
 
Brøndby IF er uden nederlag i de seneste syv Superligakampe mod AaB, der er endt med fire sejre og tre uafgjorte. Det er i alle syv kampe lykkedes Brøndby IF at holde AaB på maksimalt én scoring og selv score i seks af de syv kampe, hvorfor målscoren lyder på samlet 11-3.
 
Brøndby IF vil med en sejr over AaB passere 37 point og dermed næsten være sikker på en plads i top-6 efter 26. spillerunde. Bedste klub lige uden for top-6 vil efter afslutningen på alle syv kampe i 25. spillerunde maksimalt have 34 point, hvorfor bedste målscore kan være tilstrækkeligt.
 
På Brøndby Stadion har AaB ofte præsteret at tage point i Superligakampe mod Brøndby IF. Således har Brøndby IF kun vundet to hjemmekampe mod AaB siden 2011, hvorimod de resterende ni kampe er endt med tre nederlag og seks uafgjorte, heriblandt de to seneste opgør i maj 2018 (1-1) og september 2017 (0-0).
 
Brøndby IF har ikke formået at holde modstanderen fra at score i de seneste seks Superligakampe. Det har været en udfordring for Brøndby IF siden efteråret 2017, idet det kun er blevet til syv clean sheets i de seneste 45 Superligakampe.
 
Peter Kjærsgaard dømmer sin Superligakamp nr. 100 siden debuten i den bedste række i august 2013. Det bliver hans ottende Superligakamp på Brøndby Stadion (1V-5U-1T) og hans første Superligakamp mellem Brøndby IF og AaB.
 
Simon Hedlund kan dagen efter kampdagen fejre sin 26 års fødselsdag. Han har fortsat sin første scoring til gode for Brøndby IF, så det kunne meget passende blive en tidlig fødselsdagsgave.
 
Brøndby IF har fået point i 92 pct. af opgørene mod AaB i Superligaen, når Brøndby IF har scoret kampens første mål. De 50 kampe med føring på 1-0 til Brøndby IF er endt med 32 sejre, 14 uafgjorte og blot fire nederlag.
 
Marvin Schwäbe kan spille sin Superligakamp nr. 25.
 
Kilde: Danskfodbold.com
 
Foto: Getty Images