Tilmelding til Brøndby Camp er åben

30.11.2018 08:00

Det er stadig muligt at sikre sig plads på næste Brøndby Camp. Campen foregår i vinterferien i uge 7 og 8. Har man ikke mulighed for at deltage i vinterferien, har man chancen igen i påskeferien i uge 16. Du kan læse mere om de forskellige camps her. I vinterferien er campen for årgang 2008-2011, hvor det i påskeferien, der foregår udendørs, er gældende for årgang 2007-2011.

Formålet med Campen er, at give børn og unge en mulighed for at se, hvordan der trænes i Brøndby IF, og samtidig give dem en sjov og lærerig oplevelse. Campen er for årgang 2008-2011.

Brøndby Camp foregår over fem dage fra mandag til fredag. Til campene i uge 7 og uge 8 er vi i 'Kostalden', som er vores overdækkede kunststofbane, der giver unikke træningsmuligheder, især når vejret udenfor måske ikke er så fodboldvenligt. Ud over en masse fodboldtræning vil ugen byde på indslag, der giver dig et unikt indblik i Brøndby IF. Det kan eksempelvis være at se A-truppen træne, møde spillerne til autografer, få en rundvisning på Brøndby Stadion m.m.

Med billetten til Brøndby Camp får du for 1949,- kroner:
- Exceptionel fodboldtræning, planlagt af fuldtidstræner i Brøndby IF
- Brøndby Camp t-shirt (nyt design 2019)
- Brøndby Camp shorts (nyt design 2019)
- Brøndby Camp sokker (nyt design 2019)
- Unik Brøndby Camp rygsæk
- Frokost og frugt
- To kampbilletter til en Superliga-kamp på Brøndby Stadion
- En Carlsberg Sport-drikkedunk
- Et Brøndby Camp-diplom
- Mulighed for at møde A-truppen, rundvisning på Brøndby Stadion, autografer m.m.

Det er muligt at tilmelde sig Campen allerede i dag. Billetterne finder du i linket her.

Vi håber på at se mange glade fodboldspillere.