Schwäbe: God præstation af hele holdet

25.11.2018 19:00

Med to blågule mål vandt Brøndby IF i dag mod SønderjyskE, men det var især også takket været en stærk præstation i defensiven. Og helt fortjent blev Marvin Schwäbe også kaldt ned til en hyldest fra de medrejsende fans efter kampen.

Keeperen selv var naturligvis glad for resultatet og den flotte defensive disciplin.

- Det er rigtig dejligt at vinde sådan en kamp og så også holde buret rent. Det var en virkelig god sejr og en god præstation fra hele holdet, fortalte Marvin Schwäbe lige efter slutfløjtet. 

Du kan se hele interviewet med Schwäbe samt sejrssangen i omklædningsrummet på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images