Målscoreren Mukhtar: Tre point er det vigtigste

25.11.2018 19:20

Med en scoring i starten af kampen sørgede Hany Mukhtar for et godt udgangspunkt, og da Kamil Wilczek i anden halvleg også sendte bolden i nettet, kunne Brøndby IF tage tilbage til Vestegnen med en sejr på 2-0. Sejren over SønderjyskE var samtidig den tredje i træk, og Mukhtar håber, at den kan hjælpe med at komme ud af en tid, hvor resultaterne ikke har flasket sig.

- Jeg er glad for at kunne hjælpe holdet med mit mål, og det vigtigste er jo, at vi får de tre point. Vi har været i en svær periode, men den skal vi ud af, og vi skal også komme ud af den stærkere, fortalte Hany Mukhtar efter sejren.

Du kan se hele interviewet med vores nummer 10 på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images