Halimi: Glade for at være videre

22.11.2018 22:30

De medrejsende fans kunne lune sig på fire Brøndby-mål torsdag aften, da Brøndby IF slog BK Marienlyst i Sydbank Pokalen. Det første blev sat ind af Besar Halimi på et tørt hug fra venstre side i feltet. Og selvom han godt kunne have ønsket sig en større sejr, var vores nummer 5 tilfreds med aftenens resultat.

- Jeg synes, vi gjorde det godt - især i starten af kampen. Vi kunne godt have scoret mere end de fire mål, men sådan er det i pokalturneringen. Det handler bare om at komme videre til næste runde, og det er vi selvfølgelig meget glade for, fortalte Halimi efter kampen. 

Du kan se hele interviewet med Besar Halimi på Brøndby Indefra.http://indefra.brondby.com