Masterclass: Gode takter i ligaen og start på det nordiske mesterskab

19.11.2018 16:30

Efter nogle travle uger for samtlige Masterclass-holdene, blev der skruet ned for antallet af kampe i denne weekend. U19 havde dog et travlt program, hvor starten på det nordiske mesterskab løb af stablen. U17 spillede hjemme og kom tilbage på sporet med en sejr og U15 fik point på en svær udebane. Hverken U14 eller U13 var i kamp i weekenden. 

U19: God modstand i det nordiske mesterskab
Brøndby Masterclass U19 var i weekenden taget afsted for at spille det nordiske mesterskab i Göteborg. Turneringen foregår som gruppespil, der hver består af fire hold. Brøndby IF havde blandt andet to nigerianske prøvespillere med til turneringen. Modstandere for de blågule er Hammarby, Rosenborg og AGF. I weekenden mødte Joakim Mattssons mandskab henholdsvis Hammarby og Rosenborg i opgør, hvor han var vidne til kampe på højt niveau:

- Første kamp mod Hammarby er en jævnbyrdig kamp, hvor vi med lidt held sagtens kunne have taget alle tre point. Vi fører med to mål og skal måske være dygtigere til at holde dem væk. Når det er sagt, så er det en god modstander, og vi får på trods af det ét point med, og det er fint. Vi ønskede selvfølgelig at få mere, men vi fik en fin test i en lige kamp.

- I kampen mod Rosenborg får vi det anderledes svært. Det er en god modstander, som har spillere, der besidder store individuelle kvaliteter, som også kan lidt mere end dem vi normalt møder i U19 Ligaen. Vi manglede fem spillere, som var rejst til landsholdssamling, så nogle af de spillere, der normalt ikke spiller så meget fik også lov til at mærke det høje niveau.

Hammarby - Brøndby IF 2-2
0-1 Lucas Steen
0-2 Peter Bjur
1-2
2-2

Startopstilling mod Hammarby:

Lucas Balck - Yahaya Nazifi

Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm

Andreas Pyndt - Peter Bjur

Alhassan Ibrahim

Lucas Steen - Emil Staugaard - Kasper Jørgensen - Victor Sørensen

Daniel Holsting

Bænken:
Magnus Warming
Anton Bisgaard
Ertugrul Teksen
Roni Arabaci
Jacob Rasmussen
Tobias Juul

Rosenborg - Brøndby IF 2-1
1-0
1-1 Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm
2-1

Startopstilling mod Rosenborg:

Lucas Balck - Roni Arabaci

Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm

Andreas Pyndt - Peter Bjur

Alhassan Ibrahim

Jacob Rasmussen - Emil Staugaard - Kasper Jørgensen - Victor Sørensen

Tobias Juul

Bænken:
Magnus Warming
Anton Bisgaard
Ertugrul Teksen
Yahaya Nazifi
Lucas Steen
Benjamin Laursen
Daniel Holsting

U17: Tilbage på sporet igen
I sidste weekend dykkede formen i forhold til point. Derfor var det for Brøndby Masterclass’ U17-hold vigtigt at komme tilbage på sporet. U17-mandskabet skulle derfor finde tilbage på sejrskurs mod SønderjyskE, der var kommet på besøg på Vestegnen. Cheftræner Anton Lyme var også tilfreds med det engagement og udtryk, som spillerne viste:

- Det var en del af oplægget, at vi skulle tilbage på sporet. Jeg synes, det var til at se, at drengene virkelig ville det, hvilket jeg er svært tilfreds med. Vi havde analyseret på, hvordan vi skulle ramme SønderjyskE, og det blev ført ud i vores spil, hvilket ikke altid er en selvfølgelighed. Vi spiller en god kamp og selvom det var en modstander, der holder til i bunden af rækken, så synes jeg vi viser stor styrke.

- Vi vidste på forhånd, at SønderjyskE er nogle tunge drenge, der godt kan finde på at slå nogle lange bolde. Det handlede for os om, hvordan vi kunne modstå de her ‘fuldvoksne’ gutter. En af de måder vi skulle gøre det på, var at vinde andenboldene, hvilket vi lykkedes fint med. Derudover forsøgte vi os med et tidligere pres, så de ikke så hurtigt kunne flytte spillet frem med en lang bold.

Brøndby IF - SønderjyskE 4-0
1-0 Andrew Oseni
2-0 Frederik Valdbjørn
3-0 Laurids Andersen
4-0 Laurids Andersen

Startopstilling:

Mathias Kvistgaarden - Andrew Oseni

Laurids Andersen

Magnus Ravn - Frederik Valdbjørn

Marinus Larsen

Nikolaj Pedersen - Oscar Salling - Elias Gärtig - Matin Saleh

Lucas Ziegler

Bænken:
Filip Andersen
Oliver Rytter
Christian Friedrich
Mikkel Hvenegaard Jensen

U15: Et point på en svær udebane
For anden gang i sæsonen skulle Sune Jensens mandskab op imod Lyngby, som indtager rækkens andenplads. Sidst blev opgøret også en pointdeling mellem de to mandskaber, og det skulle vise sig at blive endnu et tæt opgør. Cheftræner Sune Jensen var også ganske tilfreds med præstationen:

- Vi mødte Lyngby tidligere på sæsonen, hvor vi spillede 2-2 og havde det svært. I dette opgør har vi langt bedre styr på dem og tingene fungerer for os. Vores pres sidder der, og vi er gode på bolden. Vi kommer på 1-0 og har chancerne til at udbygge den føring, men får det ikke gjort, og så laver vi desværre et uheldigt selvmål.

- Vi får et point mod en svær modstander, og det kan vi godt være tilfredse med. Selvfølgelig kunne tre point have lunet, men vi spiller en god kamp og får point på en svær udebane, lyder det afslutningsvis fra cheftræneren.

Lyngby BK - Brøndby IF 1-1
1-0 August Carlsson
1-1

Startopstilling:

Oscar Sejrup - Simon Blæsdahl

Bertram Kvist

August Carlsson - Kasper Larsen

Deniz Arabaci

Lucas Bakx - Hugo Ryg - Mikkel Fredgaard - Hjalte Andersen

Mikkel Jensen

Bænken:
Solomon Opoku
Benjamin Kold
Hüseyin Tokat