Kvinderne igen i Champions League-brag på Brøndby Stadion

25.10.2018 09:15

Onsdag den 31. oktober står Brøndby IF’s bedste kvinder igen klar på Brøndby Stadion, hvor modstanderen er LSK Kvinner i 1/8-finalen i Champions League.

Det første opgør sluttede 1-1 i Norge, så Per Nielsens tropper har gode kort på hånden for at sikre sig en plads i kvartfinalerne.

I sidste runde mod Juventus var der hele 8.531 tilskuere på plads til kampen, og den opbakning var uvurderlig for spillerne, der håber på en lige så god opbakning mod LSK.

Fribilletter til kampen kan bestilles som print-selv-billetter her.

Efter den 28. oktober koster billetterne 50 kr. for personer over 18. Der kan også købes billetter ved indgangen.

For sæsonkortholdere er der gratis adgang til kampen.

Vi ses på stadion!