Zorniger: Vi må se på os selv

30.09.2018 21:15

Til trods for en stærk første halvleg og en 1-0-føring ved pause, måtte Brøndby IF alligevel forlade banen uden point. AC Horsens kunne nemlig tage hjem med en 2-1-sejr.

Cheftræner Alexander Zorniger var efter kampen skuffet over resultatet.

- Vi spiller en rigtig stærk første halvleg og lagde et godt pres på AC Horsens, men for øjeblikket falder kampene ikke ud til vores fordel. Fodbold handler ikke om at resultater skal være fair, men om at få resultater, og vi skal derfor se på os selv.

- Vi fulgte vores plan og skulle have udnyttet det stærke pres i første halvleg, men det gik ikke vores vej, og det var symptomatisk for kampens udvikling, at Radosevic, som måske var banens bedste for os, scorede selvmål, ligesom der godt kunne være fløjtet for et par straffespark til os. Men som sagt, kampene falder ikke ud til vores fordel p.t., og vi skal arbejde videre med os selv.

Næste kamp for de blågule er søndag den 7. oktober kl.18:00 i Aalborg, hvor AaB er modstanderen. Du kan købe billet til udebaneafsnittet her.

Foto: Getty Images