Radosevic: Vi må arbejde videre

23.09.2018 20:55

Det blev desværre ikke til point for Zornigers mandskab søndag aften i Aarhus. Det var en lige kamp, hvor forskellen mellem de to hold var skarpheden. Josip Radosevic var naturligvis skuffet efter kampen, han udtaler:

- Det var en svær kamp, der er ikke andet at gøre nu end at analysere kampen og så se fremad mod næste kamp, hvor vi skal kæmpe videre. Det er vigtigt, at vi kommer hurtigt videre, og det skal vi have arbejdshandskerne på og forbedre de ting, som ikke fungerer i øjeblikket, fortalte Brøndby IF's nummer 22.

- Vi møder i dag en stærk modstander, som står godt defensivt, men samtidigt også ved hvordan de vil angribe. De får dog ikke mere end fire eller fem chancer i kampen, men de scorer alligevel tre mål – så det gør lidt ondt at tabe i dag.

Næste opgave for Brøndby IF bliver på torsdag, hvor Hillerød venter i pokalturneringen.

Foto: Getty Images