Optakt: Info og stats om Vendsyssel FF - Brøndby IF

24.08.2018 10:30

Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kickoff: 16:00
TV: Canal 9
Billetter kan købes her
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter

Superligaform
Vendsyssel FF: T-U-T-T-V
Brøndby IF: T-T-V-V-U

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
Ingen tidligere møder

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Jeppe Svenningsen (3 point)
Daniel Christensen (3 point)
Mikkel Frankoch (6 point)
---
Ingen

Vinkler om kampen
Det er det første Superligaopgør mellem Vendsyssel FF og Brøndby IF. Klubberne har heller ikke mødt hinanden tidligere i hverken Danmarksturneringen eller i den danske pokalturnering.

Vendsyssel FF bliver Brøndby IF’s modstander nr. 31 i Superligaen. Brøndby IF mødte sidst en Superligadebutant i sæsonen 2017/18, hvor debutanten, FC Helsingør, blev besejret i begge af de to indbyrdes opgør (1-0 og 6-1).

Brøndby IF kan med en sejr over Vendsyssel FF tage sin søndagssejr nr. 300 i Superligaen. Brøndby IF er i forvejen klubben med flest Superligakampe – og sejre – på søndage.

Brøndby IF Har scoret i hver af de 18 seneste Superliga-udekampe, hvor det i alt er blevet til 35 scoringer. Pudsigt nok bliver det typisk til enten én enkelt eller mange scoringer, idet otte kampe har været med én scoring, fire kampe med to scoringer, fem kampe med tre scoringer og en enkelt med fire scoringer.

Brøndby IF har historisk haft gode DM-resultater på datoen 26. august, hvor det er blevet til sejr i fire ud af seks kampe. Dog er de to seneste kampe på denne dato endt med nederlag mod AC Horsens i 2007 og uafgjort mod Esbjerg fB i 2012.

Brøndby IF har tabt de to seneste Superligakampe, og endnu et nederlag vil betyde tre nederlag i træk for første gang siden maj 2017.

Johan Larsson kan spille sin Superligakamp nr. 125. Det er et antal, anføreren har opnået på knap tre-et-halvt år, svarende til, at han i sin periode hos Brøndby IF ikke har været på banen i kun tre Superligakampe.

Kamil Wilczek vil med en scoring mod Vendsyssel FF passere 50 mål i officielle kampe for Brøndby IF. Han står noteret for knap halvdelen af samtlige scoringer blandt spillerne i den nuværende trup.

Hjörtur Hermannsson kan spille sin officielle kamp nr. 75 for Brøndby IF. Han har siden debuten i juli 2016, det vil sige på godt to år, spillet 57 Superligakampe, otte europæiske kampe og ni kampe i den danske pokalturnering.

Foto: Getty Images