Wilczek: Vi skal vinde den kamp

19.08.2018 20:45

Nederlaget til Esbjerg fB er en af den slags kampe, der gør ondt at tabe, og skuffelsen stod malet i ansigterne på Brøndby-spillerne.

En af dem var Kamil Wilczek, der af fansene blev kåret til kampens bedste Brøndby-spiller.

- Jeg har et forsøg, der rammer stolpen i starten af kampen, og vi har masser af andre chancer, hvor vi skal score.

- Vi rammer træværket mange gange, men det hjælper ikke det store, når vi ikke får scoret. Det er en kamp, vi skal vinde, men vi spiller ikke en god kamp i dag, lød det fra angriberen, der selv forsøgte at finde grunden til det skuffende resultat.

- Esbjerg står dybt, og så skal vi være bedre til at flytte bolden hurtigt. Vi spiller for langsomt i dag, og det skal vi have ændret til på torsdag, når vi skal møde Genk. Nu arbejder vi på at få forbedret de ting, der ikke fungerede i dag, så vi kan være helt klar i Belgien, lyder det fra Kamil Wilczek.

Foto: Getty Images