10. AUGUST 2018 kl. 10:00
Optakt info og stats om FC København – Brøndby IF
Dommer: Peter Kjærsgaard
Kickoff: 16:00
TV: 3+
Billetter til udebaneafsnittet er udsolgt
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter
 
Superligaform
FC København: V-V-V-T-U
Brøndby IF: V-V-U-V-U
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
06.05.2018 FC København 1-1 Brøndby IF
15.04.2018 Brøndby IF 2-1 FC København
05.11.2017 FC København 0-1 Brøndby IF
06.08.2017 Brøndby IF 1-0 FC København
14.05.2017 FC København 1-0 Brøndby IF
 
Karantæne
Ingen
 
Karantæne ved næste advarsel
Ante Erceg (6 point)
---
Ingen
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 84 mellem FC København og Brøndby IF. Statistikken siger 24 sejre til Brøndby IF, 20 uafgjorte og 39 nederlag samt en målscore på 92-109 set med Brøndby IF’s øjne.
 
Brøndby IF er uden nederlag til FC København i de seneste fire Superligakampe. Hvis det igen bliver til point mod FC København, vil Brøndby IF være uden nederlag i fem Superligakampe i træk mod FC København for første gang siden marts 1996-maj 1997, hvor det blev til fem sejre i træk.
 
Brøndby IF har scoret først i 34 af de 83 tidligere Superligakampe mod FC København med 22 sejre, seks uafgjorte og seks nederlag som resultat. Omvendt har FC København scoret først i 43 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i to sejre, otte uafgjorte og 33 nederlag.
 
Brøndby IF er ubesejret i de seneste 17 Superliga-udekampe, der er endt med 12 sejre og fem uafgjorte. Med point mod FC København vil Brøndby IF tangere Superligarekorden for flest udekampe i træk uden nederlag sat i perioden april 2003-maj 2004 af… FC København.
 
De 201 scoringer i Superligaen mellem FC København og Brøndby IF fordeler sig pudsigt nok med højere frekvens, som kampen skrider frem. Således er der scoret 25 mål i det første kvarter af kampen, 25 i det næste kvarter og 31 i det sidste kvarter af første halvleg, hvorimod de tilsvarende tal for anden halvleg er 33, 41 og 46 scoringer.
 
Brøndby IF har scoret i hver af de 17 seneste Superliga-udekampe, hvor det i alt er blevet til 34 scoringer. Pudsigt nok bliver det typisk til enten én enkelt eller mange scoringer, idet syv kampe har været med én scoring, fire kampe med to scoringer, fem kampe med tre scoringer og en enkelt med fire scoringer.
 
Brøndby IF har ikke de bedste erfaringer med Superligakampe afviklet på datoen 12. august, idet de tre tidligere tilfælde alle er endt med nederlag. Og det er endda sket helt uden, at Brøndby IF har formået at score i nogen af de tre kampe.
 
I de 12 seneste Superligakampe mellem FC København og Brøndby IF er der kun scoret 14 mål i alt fordelt med syv til hver klub. Kun i to af de 14 kampe har en af klubberne formået at score mere end ét mål mod modstanderen.
 
Peter Kjærsgaard dømmer sin første Superligakamp mellem FC København og Brøndby IF. Hidtil har Brøndby IF haft stort udbytte i de Superligakampe, han har dømt, idet det kun er blevet til ét nederlag, men fem sejre og seks uafgjorte.
 
Foto: Getty Images