Billetinformation til tredje runde af Europa League

31.07.2018 13:20

I næste uge er det tid til, at Brøndby IF indtræder i Europa League. Turneringen er nået til tredje runde, og hvem de blågule skal møde, finder vi ud af torsdag aften, når Sparta Prag møder FK Spartak Subotica. Vi starter med at spille udekampen, så turen går derfor enten til Tjekkiet eller Sebien den 9. august, og da billetproceduren er forskellig for de to destinationer, følger her lidt praktisk information. Da der er så kort aftræk til billetsalg vil det derfor heller ikke være muligt at tilbyde forkøbsret til sæsonkortholdere.

Billetsalg til FK Spartak Subotica - Brøndby IF
Skulle vores modstander blive FK Spartak Subotica, venter der en tur til Novi Sad i Serbien torsdag den 9. august, hvor holdet spiller sine hjemmekampe for tiden. Det er ikke muligt at nå at få billetterne fysisk, hvorfor billetkøbet vil fungere som en voucher, der skal ombyttes på dagen foran Brøndby IF's indgang på stadion. Salget vil foregå online og starte fredag eftermiddag på billetter.brondby.com. Du vil kunne læse mere her på siden. 

Billetsalg til Sparta Prag - Brøndby IF
Hvis Sparta Prag vender 2-0-nederlaget fra første kamp og avancerer til næste runde, skal Brøndby-fansene en tur til Tjekkiets hovedstad. Kampen spilles på hjemmebanen Generali Arena, hvor vi har fået udvidet afsnittet med et ekstra familieafsnit. Det betyder, at der vil være cirka 1.700 pladser i alt til de medrejsende Brøndby-fans. Der vil være fysisk salg til hjemmekampen mod FC Nordsjælland og efterfølgende i Brøndby Shoppen til og med tirsdag kl 14:00. Man skal sikre sig billet hjemmefra, da der ikke vil være noget billetsalg i Prag.

Der vil følge faninformation her på siden, når vi torsdag aften kender modstanderen.