11. JULI 2018 kl. 14:25
Faninformation til sæsonens første opgør

Nu er der ikke mange dage til, at Drengene fra Vestegnen drager mod Randers at sparke den nye Superligasæson i gang.

Et opgør, som har været længe ventet, og derfor håber vi også på at se et udebaneafsnit fyldt med gule trøjer på BioNutria Park i Randers. 

Der er i alt plads til 1.100 udebanefans, men allerede nu er det øvre afsnit i udebaneafsnittet udsolgt, men der er stadigvæk omkring 400 pladser tilbage på det nedre afsnit.

Det har desværre ikke været mulighed for at indsætte fodboldtoge til opgøret, men Brøndby Support har som altid arrangeret busture, som du kan tilmelde dig her.

Vi anbefaler, at Brøndby-fans bruger parkeringspladsen ved Vestervangsskolen.

For yderligere information omkring udebaneafsnittet henviser vi til Randers FC's hjemmeside.

Foto: Getty Images