Få sæsonkort tilbage på langsiderne

05.07.2018 13:45

Sæsonstarten er lige om hjørnet, og over 9000 Brøndby-fans har allerede sørget for en plads til alle hjemmekampene på Brøndby Stadion. Og vil du være blandt de mange sæsonkortholdere, skal du til at slå til nu - i hvert fald hvis det skal være på en af langsiderne. 

Der er således ikke mange sæsonkort tilbage på Loxam- og Carlsberg-tribunen, og når billetsalget til den første hjemmekamp mod Vejle BK går i gang i næste uge, kan netop din yndlingsplads blive solgt. Vil du være sikker på en plads på langsiden i hele sæsonen, skal du derfor skynde dig, inden den er væk.

Som sæsonkortholder i Brøndby IF får du mange fordele ud over en fast plads på Brøndby Stadion. Du kan læse om dem og sikre dig en plads her.

Foto: Getty Images