Informationsmøde for medlemmer af aktionærklubben

28.06.2018 20:05

Superliga-sæsonen 2018/19 er lige om hjørnet, og den sidste testkamp før Superligaen starter spilles på Brøndby Stadion. Søndag den 8. juli kl.15:00 lægger Brøndby IF nemlig græs til, når man byder 2. Bundesliga-holdet FC St. Pauli velkommen til Vestegnen.

Som medlem af vores aktionærklub er du inviteret til et årligt informationsmøde med den sportslige ledelse i Brøndby IF, som foregår inden kampen mod FC St. Pauli. Her vil Troels Bech give en update på truppen og det sportslige perspektiv forud for sæsonstarten. Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til sportsdirektøren.

Dette møde er eksklusivt for aktionærklubbens medlemmer (>5.000 aktier), og det foregår i Klub Europa Loungen, som der er adgang til via hovedindgangen og tårn 4.

Vi byder på en forfriskning til de aktionærer, der deltager i arrangementet, og efter informationsmødet vil deltagerne få direkte adgang til de pladser, der hører til Klub Europa. Her vil der være ”free seating” på tribunen.

Hvis du gerne vil komme til dette informationsmøde, skal du kontakte os på [email protected]. Husk at sende os dit VP-nummer (kun for aktionærer med mere end 5.000 aktier).
Der er begrænset plads til dette arrangement. Vi har maksimalt 250 pladser, og du kan trække op til to billetter.