Zorniger: På mange måder historisk

21.05.2018 22:10

Sæsonens sidste kamp endte med uafgjort 1-1 mod AaB. Et udsolgt Brøndby Stadion leverede en festlig ramme for kampen, og allerede seks timer før kampen blev fløjtet op, mødte de første fans op i fanzonen foran stadion. Det var derfor en ærgerlig cheftræner, som efter kampen kunne gøre status.

- At vi slutter sæsonen med uafgjort og sølvmedaljer, er vi naturligvis skuffede over her kort efter kampen. Holdet har været fantastisk at træne igennem hele sæsonen, og vi ville gerne give fansene noget at fejre. At se så mange mennesker før kampen samlet foran Brøndby Stadion viser, hvor enestående en opbakning klubben har. Så jeg forstår, at skuffelsen var stor for mange på Brøndby Stadion, men jeg er glad for, at langt, langt størstedelen viste spillerne opbakning og takkede dem for en sæson, som på mange måder har været historisk.

Cheftræner Alexander Zorniger fremhævede ligeledes efter kampen, hvor meget klubben har flyttet sig i denne sæson.

- Det har været en utrolig hård sæson. Vi jagtede guldet frem til og med kampen i dag, og der har været flere hundrede beslutninger, der skulle tages hver eneste dag igennem en hel sæson, og vi havde chancen for at få et stort resultat i sidste ende, men det skulle ikke være. Nu fik vi sølv, men jeg er alligevel stolt. I en sæson hvor vi slog både FC København og FC Midtjylland fire gange og vandt den første pokal til Brøndby IF i 10 år, er jeg stolt af alle i klubben – af fansene, af trænerne, af administrationen. Alle har arbejdet meget hårdt, og vi har presset citronen hver dag. Og måske er det også grunden til, at alle er så skuffede lige nu. Fordi vi viste, hvor meget klubben har flyttet sig, og at vi nu for alvor spiller med i toppen af dansk fodbold igen. 

Du kan læsere flere reaktioner på kampen og sæsonen under artiklen.

Foto: Getty Images