Investering & Tryghed: Sjovt at være med

17.05.2018 14:55

På fredag drager de blågule for tredje gang i sæsonen mod CASA Arena, hvor AC Horsens venter.
Men det bliver dog langt fra en normal kamp, de to mandskaber skal spille.

Mindst 5000 Brøndby-fans vil være at finde på lægterne, hvilket betyder, at Drengene fra Vestegnen stort set vil være hjemmebane.

Nogle af dem, som glæder sig kampen, er Brøndby-partneren Investering & Tryghed. De har nu været sponsor hos de blågule i over to år, og hvis man skal tro kommunikationschef Anne Anker, er de godt tilfredse med det.

- Det er altid festligt at komme på stadion og opleve den gode stemning. Desuden giver det os en mulighed for at tage nogle kunder med og møde dem på en uformel måde. I øjeblikket er det måske ekstra sjovt at støtte og være del af Brøndby IF, når det går, som det går. Her i sidste uge havde vi jo en stor festdag sammen med mange af de andre partnere.

Hvis man er partner i Brøndby IF, giver det ikke kun adgang til loungeområderne på stadion, det åbner også dørene for et stort fælleskab sammen med de andre partnere.

- For mig som arbejder med medier og kommunikation, giver netværket adgang til faglig sparring og nogle spændende foredragsholdere og arrangementer, som vi måske ikke altid ville have adgang til med vores størrelse. Derudover mærker jeg hver gang den der fælleskabsstemning af gammel forening, som gør det hele lidt mindre kommercielt, og det tiltaler mig, afslutter Anne Anker.

Er du interesseret i Business-nyheder fra Brøndby IF, kan du følge klubben på LinkedIn her.

Her kan du blive partner i Brøndby IF.