Jung: Vi skal bruge energien til at vinde igen

12.05.2018 11:10

Sejren i pokalfinalen mod Silkeborg IF er blevet parkeret for en stund, og fokus for spillertruppen er stift rettet mod mandagens kamp mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion kl. 19:00.

Men selv om der bliver kigget fremad, kan pokaltriumfen bruges i Alka Superligaen.

- Vi skal bruge pokalsejren som skub frem mod kampen mod FC Midtjylland, for det er en masse positiv energi, som vi kan bruge til at vinde igen på mandag, siger Anthony Jung, der ikke tænker så meget over, hvilke kampe der er i hvilke turneringer.

- Vi tænker ikke så meget over, hvilken turnering den næste kamp er i. Vi ved, at den næste kamp altid er den vigtigste, og vi går altid ud for at vinde dén kamp. 

- Vi ved, vi skal slå FCM for at holde afstanden, og det er det, vi fokuserer på nu, understreger venstrebacken.

Fansene har gjort et kæmpe indtryk på Anthony Jung gennem sæsonen, og han håber på mere af det samme mandag.

- Opbakningen fra fansene i pokalfinalen var helt fantastisk, helt vild, og hele sæsonen har de stået bag os og været fantastiske. Vi har et næsten udsolgt stadion, og fansene kommer igen til at drive os frem med deres opbakning.

Foto: Getty Images