Zorniger: Fans og spillere skal nyde øjeblikket

10.05.2018 08:30

Årets pokalfinale mellem Brøndby IF og Silkeborg IF spilles i aften kl.17:00 i Telia Parken.

Cheftræner Alexander Zorniger glæder sig til kampen, og som altid er der fuld fokus på den enkelte kamp.

- Vi har i sæsonens løb haft mange store og spændende kampe, flere end vi har prøvet før på en enkelt sæson, og jeg er stolt af, hvordan holdet har formået at holde fokus på den enkelte kamp. I to år har vi talt næsten hver dag om at fodbold handler om her og nu. Fra de allerførste møder vi havde med spillerne i sommeren 2016 til i dag, har vi talt om at fokus skal være på øjeblikket og ikke på, hvad der venter i morgen eller næste måned. Derfor lægger vi heller ikke træningsplaner flere uger frem i tiden, og derfor er der også fuld fokus i truppen på aftenens kamp.

Mens Brøndby-fans i dag samles på Rådhuspladsen i København til fanzone og efterfølgende fanmarch, så har Brøndby-spillerne ladt op på et hotel siden i går.

- Vi ankom i går eftermiddags, så spillerne kan forberede sig optimalt. I dag søger vi for, at spillerne har fuld fokus på deres opgaver til aftenens kamp, men samtidig skal vi også sikre, at spillerne nyder, at vi endnu engang er i pokalfinalen. Det gælder om at nyde øjeblikket for både fans og spillere.

Mange har udråbt Brøndby IF til favoritter til at vinde pokalfinalen, og det er noget Alexander Zorniger vil bruge positivt som optakt til kampen i aften. 

- Vi skal bruge det positivt, at mange anser os som favoritter, for så betyder det, at vi har gjort meget rigtigt i denne sæson. Vi har igennem hele sæsonen været favoritter i langt størstedelen af de kampe, vi har spillet, og vi har ikke tabt siden august 2017, så det beviser, at vi som favoritter til en kamp kan spille upåvirket. Det skal vi tage med os ind i pokalfinalen i aften og spille vores eget spil, som vi ved kan vinde kampen.

Tror du også på at Brøndby IF vinder pokalfinalen, kan du finde et udvalg af gode odds på kampen hos Betfair.

Kampen spilles kl.17:00 og vises på 3+, hvor der er optakt fra kl.14:00.

Foto: Getty Images