Vigen: Tingene falder i hak for mig i øjeblikket

06.05.2018 18:40

Selv om de blågule kom tidligt foran i første halvleg mellem FC København og Brøndby IF, så var det alligevel de hvide fra Østerbro, som stod på det meste i de første 45 minutter af sæsonens sidste Derby. 

Men fra starten på anden halvleg ændrede billedet sig fuldstændigt. Pludselig var de blågule fyldt med energi og afleveringerne lå præcist og hurtigt til hinanden. Noget, som også havde ændret sig, var at, Lasse Vigen var kommet på banen. 

- Jeg forsøgte at komme ind med noget energi og gøre de ting, som jeg er god til. Tingene falder bare mere i hak for mig i øjeblikket. Så jeg kom ind med lidt mere selvtillid og god energi, og det tror jeg, sammen med det, at holdet bare spillede bedre, var en af grundene til, at vi kommer godt ud til anden halvleg, udtalte Lasse Vigen kort efter kampen.

Hør hele interviewet med Lasse Vigen på Brøndby Indefra-appen.

Foto: Getty Images