Zorniger: Det er bare svært mod FCN

22.04.2018 22:30

Endnu en gang skulle Brøndby IF på en svær opgave, da de i dag mødte FC Nordsjælland på kunststofbanen i Farum. Om det var underlagets skyld, at der blev scoret hele syv mål, vides ikke, men det var i hvert fald en kamp med et utroligt højt tempo fra start til slut.

Alexander Zorniger var kort efter kampen tilfreds med sine spillere, selv om FC Nordsjælland også havde deres chancer i løbet af kampen. 

- Efter sådan en kamp er jeg en meget træt træner. Jeg synes egentlig spillerne håndterede kampen fint. Det er bare svært at spille mod FC Nordsjælland, der har så mange hurtige spillere. Når vi presser så højt, som vi gør, så er det meget vanskeligt, at spille i mod. Spillerne i vores forsvar ved, at de skal være utroligt præcise i deres aktioner, ellers er FCN-spillerne væk, og det kræver en stor koncentration af vores forsvar, men generelt synes jeg, at de klarede det godt.

Hør hele interviewet med Brøndby IF’s cheftræner på Brøndby Indefra.

Næste kamp for de blågule i Alka Superligaen er returopgøret mod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion den 29. April. Du kan finde billet til dét opgør her: 

Foto: Getty Images