Brøndby IF starter samarbejdsklubnetværk for pigehold

18.04.2018 10:10

Hvis jeres klub vil høre mere om mulighederne for at være samarbejdsklub med Brøndby IF, så kom til informationsmøde søndag den 6. maj kl. 10:30 i Brøndby IF i forbindelse med Brøndby IF’s 3F-ligakamp mod Fortuna Hjørring samme dag.

I løbet af dagen vil I blandt andet høre om de kommercielle og sportslige muligheder ved et samarbejde med Brøndby IF. Her vil vi både fortælle om trænerudvikling og -uddannelse, spillerudvikling og de oplevelser, vi ønsker at tilbyde vores samarbejdsklubber.

Alle klubber er velkomne til mødet med de repræsentanter, I ønsker.

Programmet for dagen:

10:30 – Velkomst i Roma Lounge på Brøndby Stadion v. Steen Jølnæs og præsentation af trænere og personale omkring samarbejdet
10:45 – Præsentation af samarbejdet og mulighederne
11:15 – Præsentation af sportslige muligheder og filosofi
11:30 – Spørgsmål til samarbejdet
12:00 – Afslutning og mulighed for at netværke og spise frokost 
13:00 – Brøndby IF – Fortuna Hjørring på bane 2

Indgang til Roma Lounge foregår via Brøndby Stadions reception. Frokost kan købes i Brøndby IF’s klubhus.

Tilmelding til dagen foregår via mail til Steen Jølnæs på [email protected].