Tre Masterclass-spillere udtaget til U17-EM

16.04.2018 14:15

Når der fra den 29. april kæmpes om U17-europamesterskabet i England, bliver det med tre brøndbyspillere i truppen.  Der er tale om angriberen Muamer Brajanac og de to midtbanespillere Andreas Pyndt Andersen og Morten Frendrup, som alle tre også var med til at sikre Danmark den vigtige plads til slutrunden.

Muamer Brajanac er med sine 21 kampe den af de tre, der har spillet flest kampe for Danmark. Samtidig gør hans 10 mål ham til en af de mest målfarlige på det danske U17-landshold.

De tre U17-spillere og landsholdet er blevet trukket til at spille i gruppe C, hvor de skal kæmpe med Belgien, Bosnien & Herzegovina og Irland om det videre avancement i kampen om EM-trofæet.

Hvis du synes, at de danske ungdomslandshold virker interessante, kan du finde dem på Facebook