Zorniger: De sidste 10 kampe kan blive vanvittigt tætte

18.03.2018 20:20

Brøndby IF trak sig sejrrigt ud af aftenens opgør, da en 2-1-sejr blev hevet i land i et opgør, hvor de blågule sad på første halvleg, mens Hobro IK pressede hjemmeholdet i dele af anden halvleg.

Kampen var den sidste i Alka Superligaens grundspil, og sejren betyder, at Drengene fra Vestegnen fastholdt førstepladsen. Cheftræner Alexander Zorniger var derfor tilfreds med sejren i et tæt opgør.

- Hobro IK har en stærk offensiv, og de jagtede en plads i Mesterskabsspillet, så jeg er tilfreds med, at vi tog alle tre point. I første halvleg havde vi chancer nok til at afgøre kampen, og vores restforsvar fungerede godt. I starten af anden halvleg kæmpede vi med restforsvaret og lykkedes heller ikke at vinde nok dueller, men vi genfandt vores spil og vandt fortjent kampen.

Med 13.467 tilskuere på Brøndby Stadion var der godt gang i lægterne, og det var noget, Zorniger lagde mærke til.

- I dag kunne man virkelig mærke hele stadion gynge, som sædvanlig godt ført an af Sydsiden. Den stemning får vi brug i de sidste ti kampe i Mesterskabsspillet. Det bliver 10 vanvittigt tætte kampe, ligesom kampen i dag, for i Mesterskabsspillet kommer vi til at møde hold, der har alt at kæmpe for, og som vil gøre det svært for os. Nu er der landsholdspause, men vi glæder os allerede nu til at komme i gang med Mesterskabsspillet, fortalte Brøndby IF's cheftræner efter kampen.

Offentliggørelsen af kampprogrammet for Mesterskabsspillet bliver offentliggjort i starten af ugen her på brondby.com og på Brøndby IF’s andre platforme.

Foto: Getty Images