Optakt: Info og stats om Brøndby IF - Hobro IK

14.03.2018 10:30

Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
TV: 3+
Billetter kan købes her
Liveupdate: Brøndby Live på Twitter

Superligaform
Brøndby IF: U-V-V-V-U
Hobro IK: U-V-T-T-U

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
24.09.2017      Hobro IK 1-2 Brøndby IF
26.05.2016      Hobro IK 0-2 Brøndby IF
28.02.2016      Brøndby IF 1-0 Hobro IK
02.08.2015      Brøndby IF 0-2 Hobro IK
19.04.2015      Brøndby IF 0-1 Hobro IK

Karantæne
Christian Nørgaard
---
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Simon Tibbling (3 point)
Hany Mukhtar (3 point)
Benedikt Röcker (4 point)
---
Yaw Amankwah (3 point)
Rasmus Minor Petersen (4 point)
Pål Alexander Kirkevold (6 point)
Martin Mikkelsen (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. otte mellem Brøndby IF og Hobro IK. Statistikken siger tre sejre til Brøndby IF, ingen uafgjorte og fire nederlag samt en målscore på 5-9 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er uden nederlag i de seneste 12 Superligakampe på Brøndby Stadion, der er endt med 10 sejre og to uafgjorte. Det er Brøndby IF’s bedste præstation på hjemmebane siden april 2005-maj 2006, hvor det blev til 22 kampe i træk uden nederlag.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste 19 Superligakampe (14 sejre og fem uafgjorte) svarende til perioden siden august 2017. En tilsvarende serie af Superligakampe med point har Brøndby IF ikke præsteret siden maj-september 1991, hvor den nuværende Superliga-klubrekord på 21 kampe i træk med point blev sat.

Brøndby IF har scoret i de seneste 16 Superligakampe, hvilket er klubbens bedste præstation siden december 2001-maj 2003 (44 kampe i træk med scoring). Alene i de syv hjemmekampe har Brøndby IF scoret i alt 25 mål med mindst to scoringer i hver af kampene.

Brøndby IF har scoret mindst to mål i hver af de syv seneste Superliga-hjemmekampe. Det har Brøndby IF ikke præsteret bedre siden april-september 2005, hvor det blev til 10 hjemmekampe i træk med mindst to scoringer og en samlet målscore på 33-2.

Kamil Wilczek har scoret i hver af hans tre hidtidige Superligakampe mod Hobro IK, der alle er endt med sejr til Brøndby IF. I alle tre kampe har hans mål været kampens sidste scoring og i to af tilfældene den kampafgørende scoring.

I seks ud af de syv tidligere Superligakampe mellem Brøndby IF og Hobro IK er det kun lykkedes en af klubberne at score, hvilket dog ikke var tilfældet i det seneste opgør. I det opgør formåede Brøndby IF at vende 0-1 til sejr, hvorved kampens første mål ikke var ensbetydende med sejr til den pågældende klub.

Brøndby IF vil ved at holde Hobro IK fra at score tage klubbens 10. clean sheet i indeværende sæson. Det vil i givet fald være 15. Superligasæson, at Brøndby IF præsterer mindst 10 clean sheets og femte sæson i træk.

Hjörtur Hermannsson kan spille sin Superligakamp nr. 50. Et jubilæum han kan runde efter ét år og knap otte måneder, hvor det foruden knap 4.000 spilleminutter også er blevet til to røde kort.

Foto: Getty Images