Hany Mukhtar: Vi holdt vores fokus

25.02.2018 18:25

En kold aften i februar blev lidt varmere efter Brøndby IF's storsejr på 6-1 over FC Helsingør. De blågule kom tidligt foran i opgøret, og så sig ikke tilbage efter. Derfor var det også en glad Hany Mukhtar, der dog allerede havde tankerne på næste kamp, som Brøndby Indefra fangede efter kampen. 

- Det er selvfølgelig rigtig dejligt at vinde stort i dag, men vores næste kamp er allerede på torsdag, og nu handler det om at være klar der.

Selvom Brøndby IF var klare favoritter før kampen, var der nok ikke mange, som havde regnet med en sejr på tenniscifre. Hany Mukhtar havde dog en klar idé om, hvorfor det gik så godt for de blågule.

- Vi havde kun fokus på FC Helsingør hele vejen i gennem, og det er derfor vi vinder så stort i dag.

Hør resten af interviewet og få alle de seneste reaktioner på Brøndby Indefra.