Uafgjort i Aalborg

18.02.2018 20:10

Brøndby IF var i dag på besøg i det nordjyske. Og det blev en rigtig hård kamp for de blågule. Hjörtur Hermannsson begik efter 30 minutter straffespark og modtog samtidig sit andet gulet kort, hvilket resulterede i et tidligt bad til islændingen. Heldigvis reddede Frederik Rønnow straffesparket, men det røde kort betød at Brøndby IF's taktiske plan måtte ændres. 

0-0 stillingen holdte til pausen, men så steg Benedikt Röcker op på et hjørne, og headede Brøndby IF foran 1-0. Desværre varede det ikke længe, før Jores Okore gjorde det samme i modsatte ende. Så det stod det 1-1, og det gjorde det i resten af kampen.