14. FEBRUAR 2018 kl. 09:25
Faninformation om udekampen i Aalborg

Søndagens flotte åbning på forårets Alka Superliga skal følges op i Aalborg, når Brøndby IF møder AaB på Aalborg Portland Park søndag kl. 18:00. Der er plads til 1000 udebanefans i Aalborg, og her er lidt praktisk information til dem, der tager turen nordpå for at støtte Brøndby IF.

Bustur med Brøndby Support
Det er desværre ikke muligt at tilbyde fodboldtog til dette opgør, men til gengæld kører Brøndby Supports bus som sædvanligt. Du kan læse mere om busturen samt købe billet til den her.

Du kan købe billet til opgøret her, og på dette link kan du læse relevant information til gæstende fans på Aalborg Portland Park.

Foto: Getty Images