Faninformation om udekampen i Lyngby

08.02.2018 14:10

Så er det endelig tid til at sætte gang i Alka Superligaen igen, og det hele starter på søndag kl. 18:00, hvor Brøndby IF skal op i mod de kongeblå fra Lyngby Boldklub.

Herunder følger lidt praktisk information til de medrejsende fans. 

Vi har 2.000 pladser på Lyngby Stadion, og Brøndby-fans skal ankomme fra Sorgenfrigårdsvej.

Billetpriser

                   Køb online                        Køb på stadion                   
Voksen          100 kr.                                 130 kr.           
Børn u/16       70 kr.                                  100 kr.           
Studerende    70 kr.                                  100 kr.           
Pensionister   70 kr.                                  100 kr.

Det være muligt at købe billet på stadion i billetskuret på stien, der løber fra Sorgenfrigårdsvej.

Vi henviser endvidere til information fra Lyngby Boldklub.

Fodboldtog

15:35 Glostrup st.
15:38 Brøndbyøster st.
15:47 Dybbølsbro st.
15:51 København H.
16:15 Sorgenfri st.

På grund af sporarbejde på strækningen vil der ikke være særtog hjem. I stedet får Brøndby-fans særskilte vogne på afgangen fra Sorgenfri station kl 20:53.

Normale togbilletter vil gælde, ligesom ”Fodbold 50” vil kunne gælde som en retur - dog udelukkende til de specifikke afgange.

Bustur med Brøndby Support
Brøndby Support arrangerer også vanen tro bustur til denne kamp. Her kan du komme med for blot 100 kroner - du kan læse mere om turen her.

Foto: Getty Images