Brøndby Indefra er blevet opdateret

15.01.2018 12:42

I det seneste godt og vel halvandet år har man kunne komme helt tæt på Brøndby IF med appen ’Brøndby Indefra’.

Transfernyt, interviews, reaktioner og meget andet er kommet på ’Brøndby Indefra’ først, og det vil det fortsætte med fremover, for appen er nu opdateret og relanceret i en lækker version 2.0.

Indholdet er nu meget mere overskueligt, og man kan som noget nyt finde både billeder og videoer under en givent event som for eksempel i fredagens KMD Cup eller lørdagens træningskamp mod FC Roskilde.

Det eneste, du skal gøre for fortsat at kunne følge med på Brøndby Indefra, er at opdatere appen på din smartphone eller tablet. 

På iOS-baserede enheder skal man opdatere gennem App Store som med alle andre apps, der skal opdateres.

På Android-baserede enheder skal man opdatere gennem Google Play som med alle andre apps, der skal opdateres. 

Vi glæder os til at fortsætte med ’Brøndby Indefra’ og producere indhold målrettet til Danmarks bedste fans.