Målrig hjemmesejr over FC Nordsjælland

19.11.2017 20:00

Med en 4-2-sejr over rækkens nummer tre fra FC Nordsjælland kunne Brøndby-holdet tage syvende sejr i streg og dermed stadig kalde sig for ubesejrede på Brøndby Stadion i denne sæson. De blågule mål blev sat ind af en velspillende Teemu Pukki, der kunne notere sig for tre af målene, mens Hany Mukhtar gjorde det til 4-0. Gæsterne fra Farum fik efterfølgende sat to scoringer ind bag Frederik Rønnow, men det blev kun af kosmetisk karakter. 

Husk, at du som altid kan få reaktioner fra aftenens sejr på brondby.com og Brøndby Indefra. Du kan også finde fakta på den underholdende kamp her. 

Næste opgave for Zornigers tropper er på søndag, når de gæster JYSK Park i Silkeborg. 

Foto: Getty Images