Halimi: Vi fortjente at vinde

30.10.2017 22:02

Med et skud op i nettaget i dommerens overtid kunne Besar Halimi slå 3-1-sejren fast mod Randers FC. Målet var offensivspillerens andet i kampen, efter han en times spil scorede direkte på frispark. Derfor var det også en glad Halimi, der gjorde status umiddelbart efter kampen. 

- Vi er meget glade for sejren, men det var fra start en svær kamp. Vi blev ved med at kæmpe hele kampen igennem, og vi fortjente at vinde, fortæller Brøndby IF's nummer 18, der sendte en hilsen til nogle særligt vigtige personer på tilskuerpladserne efter det første mål:  

- Mine forældre er i Danmark for første gang, og de har været her i to dage. Jeg nyder, at de her, og de gør det samme. Jeg tror også, at de nød atmosfæren, og jeg er glad for, at jeg kunne score foran dem. 

Se og hør resten af interviewet med Halimi på Brøndby Indefra og genlev scenerne efter slutfløjt.

Foto: Getty Images