Hjemmesejr over Silkeborg IF

15.10.2017 17:50

Det startede ikke godt, da Gustaf Nilsson, der er udlånt fra netop Brøndby IF, bragte gæstende Silkeborg IF foran efter blot otte minutter. En stærk anden halvleg ændrede dog effektivt på det, da først Besar Halimi og kort efter Hany Mukhtar sendte bolden i mål.

Hjemmeholdet var dog ikke færdige med at score mål, og kort tid efter Mukhtars føringsmål var Kamil Wilczek klar til at skyde bolden det sidste stykke i mål, inden Simon Tibbling også kom på måltavlen og definitivt sendte Brøndby IF på sejrskurs.

Det blev det sidste mål, og det endte derfor med en overbevisende Brøndby-sejr på 4-1. Du kan løbende læse og se reaktioner her på brondby.com samt på Brøndby Indefra-appen.