Optakt: Info og stats om Brøndby IF-Silkeborg IF

12.10.2017 09:39

 

Dommer: Anders Poulsen
Billetter: Kan købes her
TV: Canal 9
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
27.11.2016 Brøndby IF 3-1 Silkeborg IF
24.07.2016 Silkeborg IF 0-2 Brøndby IF
17.05.2015 Silkeborg IF 0-2 Brøndby IF
07.12.2014 Brøndby IF 1-0 Silkeborg IF
28.07.2014 Brøndby IF 2-0 Silkeborg IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Jan Kliment (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 69 mellem Brøndby IF og Silkeborg IF. Statistikken siger 35 sejre til Brøndby IF, 17 uafgjorte og 16 nederlag samt en målscore på 112-73 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er uden nederlag i de seneste ni Superligakampe mod Silkeborg IF, der er endt med otte sejre og en uafgjort. De fem seneste opgør er endda alle endt med sejr til Brøndby IF og med clean sheet i fire af de fem opgør.

På Brøndby Stadion har Brøndby IF fået point i 34 ud af 38 Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg IF (22V-12U-4T). I de sidste 20 år har Brøndby IF kun tabt to Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg IF, hvilket skete i 2001 og 2010.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste seks Superligakampe på Brøndby Stadion, der er endt med fem sejre og en uafgjort. Hvis det bliver til point mod Silkeborg IF, vil det være første gang siden oktober 2014-april 2015, at Brøndby IF har fået point i syv hjemmekampe i træk.

Brøndby IF har holdt nullet i de fire seneste Superliga-hjemmekampe. Hvis det ligeledes bliver til clean sheet mod Silkeborg IF, vil det være første gang siden april-juli 2005, at Brøndby IF har fem clean sheets i træk på Brøndby Stadion.

Brøndby IF har scoret først i 40 af de 68 tidligere Superligakampe mod Silkeborg IF med 29 sejre, syv uafgjorte og fire nederlag som resultat. Omvendt har Silkeborg IF scoret først i 23 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i seks sejre, fem uafgjorte og 12 nederlag.

Brøndby IF er ubesejret i Superligaen i oktober måned siden 21. oktober 2012. De efterfølgende 15 Superligakampe er endt med syv sejre og otte uafgjorte, hvoraf seks sejre og tre uafgjorte har været på Brøndby Stadion.

Fem Superligakampe mellem Brøndby IF og Silkeborg IF er endt helt uden scoringer, alle pudsigt nok på Brøndby Stadion. Men en målløs Superligakamp mellem Brøndby IF og Silkeborg IF på Brøndby Stadion er ikke sket siden 2005.

Frederik Rønnow kan spille sin Superligakamp nr. 75 for Brøndby IF.

Foto: Getty Images