7. OKTOBER 2017 kl. 08:00
Filip Blazek: Jeg finder tryghed i fodbolden

Vasketøjet hober sig op, aftensmaden laver ikke sig selv, og den smager måske ikke så godt, som da mor lavede den. Denne situation kan mange unge sandsynligvis nikke genkendende til, når de flytter hjemmefra, og anderledes står det ikke til for den 19-årige Filip Blazek – også selvom man er fodboldspiller i Brøndby IF. 

De vante rammer i Slovakiet hos mor, far og storebror er skiftet ud med en tilværelse på den københavnske vestegn, hvor den unge midtbanespiller har skullet blive voksen i en vældig fart. En omvæltning for slovakken, der i mødet med et nyt land, et nyt folk og en ny kultur finder tryghed i at spille fodbold.

Fodbolden har således altid været en sikker base, lige siden han begyndte i den lokale klub FK Kopcany i en alder af seks år. Den unge Filip Blazek havde fra sidelinjen set sin storebror spille fodbold, og det blev startskuddet på en fodboldkarriere, der senere skulle vise sig at blive professionel – også selvom Blazek fik en lidt komisk start på livet som fodboldspiller.

- Min far købte et par nye fodboldstøvler til mig inden min første træning, men det var nogle forfærdige støvler. De var lavet til at spille på kunstgræs, og vi spillede på normalt græs. Min far sagde, at de passede perfekt til den form for græs, så jeg tog dem på, og alle de andre børn begyndte at grine af mine sko. Jeg havde dem i et år, og så gik jeg ud og købte nogle nye sammen med min mor, griner Filip Blazek. 

Efter fire år i Kopcany skiftede han som 10-årig til FK Senica for at udvikle sig som fodboldspiller – 30 kilometer væk fra barndomshjemmet. Selvom den lille, runde læderkugle fylder og altid har fyldt meget i Blazeks liv, var det dog ikke ambitionen at gøre det at spille fodbold til en levevej.

- Jeg tænkte aldrig på blive professionel fodboldspiller. Jeg har altid spillet fodbold, og jeg føler mig heldig over at kunne spille med på det her niveau. Jeg havde ikke en drøm om at blive professionel – det skete bare.

Blazek beskriver sin tid i Senica som god og et godt sted at være i forhold til at kunne udvikle sig som ung fodboldspiller. Det var samtidig en tid, hvor han fik styr på sit iltre temperament inden for kridtstregerne. 

- Da jeg var omkring 13 år, var der en sæson, hvor jeg kun spillede tre-fire kampe ud af 10, fordi jeg fik så mange røde kort. Min træner sagde dengang, at jeg ikke kunne spille med, hvis jeg fik rødt kort. Efter en uge, hvor jeg ikke spillede på grund af det røde kort, kom jeg tilbage og sagde, at jeg havde fået bedre styr på temperamentet, og jeg fik kun et gult kort i stedet for et rødt i den næste kamp, fortæller han og smiler.  

Fra det vestlige Slovakiet til Vestegnen
I den forgangne sæson fik den dengang 18-årig fik Filip Blazek sit store gennembrud på den slovakiske fodboldscene, da det blev til 19 optrædener med et mål til følge for FK Senica i Fortuna Liga - den bedste slovakiske række. Det var også en sæson, hvor han blev belønnet med debut for U19-landsholdet, og det var ikke kun i landsholdsregi, at den talentfulde midtbanespiller tiltrak sig opmærksomhed. I sommer prøvede flere klubber fra nabolandet Tjekkiet at sikre sig Blazeks underskrift, men det blev som bekendt Brøndby IF, der løb med slovakken. 
Det var en stor beslutning at forlade familien og starte et nyt kapitel cirka 1000 kilometer nordpå i Brøndby, men han var ikke i tvivl og greb chancen, da Brøndby IF tilbød en treårig kontrakt – også på trods af at han ikke havde det store kendskab til vestegnsklubben.

- Jeg var meget overrasket, da jeg fik det at vide af min agent. Jeg sad derhjemme med min bror og så en film, og så ringede min telefon, og det var min agent. Han fortalte, at Brøndby ville have mig. Det første jeg gjorde var at tænde computeren og søge på Google efter Brøndby. Jeg fandt ud af, at det var en stor klub, og jeg ville gerne afsted. Og nu er jeg her, så det er dejligt, fortæller Filip Blazek og afslører, at der ventede ham en endnu større overraskelse, da han for første gang stod ansigt til ansigt med klubben og fansene.

- Da jeg så Brøndby Stadion for første gang, var jeg meget overrasket. Det var meget stort for mig. Da jeg var i Senica og spillede i den bedste række i Slovakiet, var der måske 1000 personer på stadion til kampene. Her i Brøndby er der 15.000 på tribunerne, der råber ”Brøndby IF!”, og det kom meget bag på mig. For mig er det en oplevelse bare at være på bænken. 

At blive voksen i et andet land
Ikke kun på bænken har det været en oplevelse at være i Brøndby. Generelt har de første måneder på Vestegnen været én stor oplevelse for Blazek, hvor alle de praktiske ting uden for banen har fyldt meget. Som så mange andre unge, der er på egen hånd for første gang, har mor stået klar i den anden ende af røret, når spørgsmål om madlavning eller vasketøj trænger sig på.

- Det har været en stor udfordring for mig at skulle bo alene. Jeg har aldrig lavet mad eller vasket tøj, så der er en masse nye ting, jeg skal lære – ud over dét på banen. Jeg har prøvet mig frem i køkkenet. Nogle gange går det godt, og andre gange knap så godt. Det er 50/50. Jeg ringer stadig til min mor og spørger hende til råds omkring madlavning.

Den unge slovak afslører dog også, at skiftet til Brøndby ikke kun har været udfordrende for ham selv, men også sin familie, hvor især moren har haft det svært med at se sin yngste søn flytte til Danmark. 

- Min familie støtter mig, og de var glade på mine vegne, da jeg flyttede herop. I min mors øjne vil jeg dog altid være et barn, og hun græder hver gang, vi snakker sammen.

Netop familien er en vigtig brik i det puslespil, der hedder Filip Blazek, og familien i Slovakiet kommer før alt andet – også fodbold.  

- For mig er familie alt. Familien kommer i første række, og så kommer fodbold. Sådan tror jeg, at mange har det. For mig er familie symboler på kærlig og frihed. Det er glæde.

En anden ting, der bringer glæde ind i Blazeks liv, er naturligvis fodbold. En konstant i en verden med mange variabler. Løsningen på mange problemer og en tryg platform – hvad end det er i Danmark eller Slovakiet.

- Når jeg er ked af det, spiller jeg fodbold. Jeg har det bedre, når jeg spiller fodbold. Når jeg havde problemer i skolen eller med mine forældre, spillede jeg fodbold med mine venner og kom tilbage med ny energi og nye tanker omkring problemerne. Jeg håber, at jeg vil have det sådan igennem hele min karriere – at når jeg går på banen, så forsvinder problemet. I den halvanden time er alt uden for træningsbanen ligemeget.

Når træningen er slut, melder hverdagens strabadser igen sin ankomst for den unge slovak, og selvom han måske ikke ved, hvad aftensmaden står på, skal man ikke tage fejl af hans sult for at blive bedre – som person og spiller. 

- Jeg vil blive bedre. Og jeg føler, at Brøndby kan hjælpe mig med at blive en bedre spiller og person. Jeg vil gerne forbedre mig alle områder som spiller – afleveringer, skud, tacklinger og presspillet. Som person håber jeg på at kunne se mennesker i et andet lys og ændre mine fordomme, slutter han.