Optakt: Info og stats om Brøndby IF-AaB

14.09.2017 10:41

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - AaB, Alka Superligaens 9. runde
Dommer: Michael Johansen
Kickoff: 18:00
Billetter: Kan købes her
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Udvalgte Betfair-odds
Brøndby IF vinder 2-0? Odds 7.50
Brøndby IF vinder uden at indkassere mål? Odds 2.62
Brøndby IF scorer i begge halvlege? Odds 2.20

Superligaform
Brøndby IF: U-V-T-U-V
AaB: V-U-U-U-U

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
30.10.2016 Brøndby IF 2-0 AaB
11.09.2016 AaB 0-1 Brøndby IF
01.05.2016 AaB 3-0 Brøndby IF
29.11.2015 Brøndby IF 0-2 AaB
20.09.2015 AaB 4-1 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 84 mellem Brøndby IF og AaB. Statistikken siger 33 sejre til Brøndby IF, 24 uafgjorte og 26 nederlag samt en målscore på 119-113 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF mod AaB er det mest spillede opgør i Superligaen, idet de to klubber er de eneste klubber, der har spillet samtlige sæsoner siden Superligaens etablering i 1991. Dog har Brøndby IF spillet to Superligakampe flere end AaB, idet Brøndby IF i sidste sæson endte i mesterskabsspillet, hvorimod AaB endte i gruppespillet.

Brøndby IF er indeværende sæsons bedste hjemmehold med maksimumpoint efter fire kampe, hvorimod AaB fortsat har sin første sejr til gode på udebane. På Brøndby Stadion har Brøndby IF gennemsnitligt scoret tre mål pr. hjemmekamp, hvorimod AaB i alt har scoret blot tre mål på udebane.

Brøndby IF har vundet de fire seneste hjemmekampe i Superligaen og i tre af kampene endda med clean sheet. Hvis det bliver til sejr over AaB, vil det være første gang siden oktober-december 2014, at Brøndby IF tager tre point i fem hjemmekampe i træk.

Brøndby IF har ikke de bedste erfaringer med AaB på Brøndby Stadion, idet de seneste ni Superliga-hjemmekampe mod AaB kun har givet to sejre, heriblandt det seneste opgør i oktober 2016. De syv resterende kampe er endt med fire uafgjorte og tre nederlag.

Brøndby IF har fået point i 91,5 pct. af opgørene mod AaB i Superligaen, når Brøndby IF har scoret kampens første mål. De 47 kampe med blå-gul scoring først er endt med 30 sejre, 13 uafgjorte og blot fire nederlag.

På trods af 83 spillede Superligakampe mellem Brøndby IF og AaB er der kun blevet uddelt ni røde kort i disse kampe, hvoraf Brøndby IF har fået de seks. Der har dog ikke været nødvendigt for dommeren af udvise en spiller i de seneste 11 indbyrdes Superligakampe mellem Brøndby IF og AaB.

Brøndby IF har tidligere spillet fem DM-hjemmekampe på datoen 17. september, der alle er endt uden nederlag (3V-2U-0T). Kampen for 14 år siden var mod netop AaB og endte med en scoring til hver side og med AaB’s nuværende træner, Morten Wieghorst, i startopstillingen for Brøndby IF.

Brøndby IF har ikke tabt en Superliga-hjemmekamp med Michael Johansen som dommer siden april 2013. De efterfølgende syv kampe er endt med fire sejre og tre uafgjorte, heriblandt det seneste, mod SønderjyskE i april 2017, hvor han uddelte 10 advarsler.

Foto: Getty Images