Masterclass-målmænd udtaget til ungdomslandshold

16.08.2017 15:35

Den nye sæson er knap sparket i gang for Masterclass-talenterne, før de skal ud og repræsentere de rødhvide farver. U18-landsholdet møder Holland over to venskabskampe den 1. og 4. september i Nyborg, og med i truppen er Mads Hermansen, der kan få sin debut for U18-landsholdet mod hollænderne.

En anden Masterclass-målmand, der skal i landsholdsilden, er Casper Hauervig som skal med U19-landsholdet til Norge for at deltage i en firenationers turnering fra den 28. august til den 3. september. Udover Danmark har Østrig, Sverige og Norge meldt deres ankomst til turneringen, hvor den unge målmand har mulighed for at få sin officielle debut for U19-mandskabet.

Du kan følge ungdomslandsholdene her.