Halimi: Målet er altid at vinde den næste kamp

25.07.2017 13:30

På torsdag kl. 20:00 løber tredje runde i Europa League-kvalifikationen af stablen, når Brøndby IF hjemme tager imod Hajduk Split fra Kroatien. De blågules nummer 18, Besar Halimi, ser frem til mødet med de kroatiske modstandere, og målet for kampen er klart.

- Målet er altid at vinde den næste kamp. Det bliver svært, fordi det er en stor klub med traditioner, men vi har også stolte traditioner og et godt hold, hvor der er kommet nye, gode spillere til. Vi har som altid en fantastisk støtte fra vores fans og med dem i ryggen, tror jeg, at vi kan vinde kampen, forklarer den 22-årige tysker og understreger vigtigheden af opgøret:

- Vi vil gerne så langt som muligt i Europa. Vi ved, at det bliver sværere og sværere for hver runde, men vi gør alt, hvad vi kan, i hver kamp vi går ind til.

- Det er vigtigt, at vi går videre til næste runde – ikke kun for mig, men også for hele holdet og hele klubben, for det er sjovt at være med i europæisk fodbold. Vi vil arbejde og kæmpe hårdt for at gå videre, og forhåbentlig får vi et godt resultat.

Kampen fløjtes i gang torsdag kl. 20:00, og du kan se den på 6'eren.

Hvis du hellere vil se Besar Halimi og resten af Brøndby-mandskabet live på Brøndby Stadion, har du med sæsonkort forkøbsret til de europæiske opgør på Vestegnen.

Du kan læse mere og købe dit sæsonkort her. 

På grund af de mange sæsonkortholdere til Brøndby Stadion, har vi udvidet sæsonkortindgangen. Det betyder, at til Sydsiden ved Friis-indgangen, er det store indgangsparti i midten nu forbeholdt sæsonkortholdere.

Almindelige billetkøbere skal bruge det højre parti af Friis-indgangen, som sæsonkortholderne tidligere benyttede.

Foto: Getty Images