Kliment: Rigtig ærgerligt nederlag

23.07.2017 20:50

Efter nederlaget på 3-2 til FC Nordsjælland på udebane, var det en skuffet Jan Kliment, som brondby.com talte med efter kampen.

- Vi spiller en rigtig god første halvleg, hvor vi bare mangler at score på nogle flere af vores chancer. Vi har kampen helt under kontrol, men det smider vi så væk på to dumme minutter efter pausen, så det er et rigtig ærgerlig nederlag. Også fordi vi får udlignet og ligner et hold, der nok skal få scoret igen.

- Desværre ender FC Nordsjælland med at få scoret på en omstilling, og så kommer vi hjem uden point.

Angriberen var involveret i to episoder i kampen, hvor han gerne havde set, at dommeren havde tilkendt ham et straffespark, men det var ikke noget, Jan Kliment gad hænge sig i efter kampen.

- Jeg synes selvfølgelig, at der var straffespark, men det må ikke være en undskyldning for, at vi ikke vinder i dag. Vi skal bare score på vores chancer, og det gælder også mig, for jeg havde en stor chance ved 2-2. Det burde aldrig have været tvivl om resultatet.

Næste opgave for Brøndby IF er første kamp i Europa League-kvalifikationens tredje runde, hvor Hajduk Split kommer på besøg på Brøndby Stadion. Det er på torsdag kl 20:00, og hvis du har sæsonkor, har du forkøbsret til de europæiske oplevelser på Brøndby Stadion.

Du kan købe dit sæsonkort her.

Foto: Getty Images