Billetsalget til den nye sæson er skudt i gang

29.06.2017 13:30

Sidste sæson sluttede med en andenplads og en pokalfinale, og nu er det så småt tid til den berømte 2'er for Alexander Zorniger. Den nye sæson nærmer sig nemlig med hastige skridt, og når spillerne returnerer fra Østrig, er der blot en uge til første Superliga-kamp på Brøndby Stadion. 

Her er det FC Midtjylland, der kommer på besøg, og billetsalget til den kamp samt den næste mod Lyngby BK den 30. juli er netop blevet åbnet. Vil du være med fra starten af den nye sæson, kan du altså allerede nu sikre dig billet til FC Midtjylland-kampen her og kampen mod Lyngby BK her.

Det er selvfølgelig også en mulighed at være med på hele rejsen med et sæsonkort. Her får du ud over en fast plads til alle Brøndby IF's hjemmekampe også forkøbsret til Europa League-kampene og meget mere. 

Foto: Getty Images