Sådan udnytter du din forkøbsret til pokalfinalen

15.05.2017 09:40

Forsalget til pokalfinalen går snart i gang!

Alle sæsonkortholdere har adgang til dette forsalg, og nedenfor kan du læse, hvordan det kommer til at foregå.

- Forsalget til sæsonkortholdere begynder mandag den 15. maj kl. 10:00
- Tryk på dette link for at komme til forsalget på billetten.dk (du kan med fordel bruge computer frem for mobil)
- Du skal indtaste dit sæsonkortnummer ved købet
- Der kan købes 1 billet pr. sæsonkortnummer
- Har du flere sæsonkort, kan du indtaste disse sæsonkortnumre i samme transaktion og dermed købe flere billetter sammen
- Forsalget til sæsonkortholdere lukker mandag den 15. maj kl. 20:00
- Har du brug for en kørestolsplads (begrænset antal) eller teknisk hjælp til billetkøbet generelt, skal du kontakte Billetten.dk på tlf. 70 20 20 96
- Der er ikke krav om navn på billetten og forevisning af billed-ID til denne kamp

Sikker på siddeplads? Vælg D-tribunen

Den nederste del af C-tribunen er unummereret. Den øverste del af C-tribunen er nummereret, men da de aktive fangrupperinger også vil være at finde på den centrale del af den øvre C-tribune, bør man købe billet til D-tribunen, hvis man vil være sikker på at få en fast siddeplads i praksis.

Ikke sæsonkortholder? Sådan køber du billet

Onsdag den 17. maj begynder billetsalget af de resterende billetter fra forsalget. Efter påbud fra politiet må salget af billetter til C- og D-tribunen af sikkerhedsmæssige årsager ikke foregå online som åbent salg. Skal alle Brøndby-fans have mulighed for at købe (i stedet for eksempelvis kun sæsonkortholdere i et lukket onlinesalg), må billetterne dermed sælges fysisk og ved personligt fremmøde.

Vi har valgt, at det skal være et åbent salg. I et forsøg på at tilgodese de mange Brøndby-fans bosiddende uden for Sjælland etablerer vi derfor et mobilt billetkontor, som lægger vejen forbi Aarhus og Kolding.

Restsalget onsdag den 17. maj foregår således i billethuset ved Brøndby Stadion fra kl. 16:00 og via det mobile billetkontor efter denne plan:

- Kl. 15:00 i Sportmaster, Storcenter Nord, Aarhus
- kl. 18:00 i Sportmaster, Kolding Storcenter

Vi forventer at have cirka 500 billetter med til hvert stoppested i Jylland (altså 1.000 i alt), men det kan desværre først endeligt bekræftes tirsdag aften eller onsdag morgen, når vi har modtaget restbilletterne. 

OBS: I restsalget kan der købes op til fire billetter pr. person.

*Tidspunkt ændret fra 15:30 til 15:00

Artikelfoto: Getty Images