Vigtig fan-info omkring MCH Arena

03.05.2017 15:34

Med et udsolgt udebaneafsnit bliver der godt pakket med blågule farver på tribunen på MCH Arena i morgen, når vi møder FC Midtjylland i semifinalen i DBU Pokalen.

Da det samtidig er en hverdag, og at der ikke kører fantog, forventes det, at mange finder vej til MCH Arena i bil. Derfor er nedenstående information en god idé at få læst - også hvis man benytter offentlige transportmidler.

MCH Arena er udstyret med et aflukket område til de fans, der kommer i busser. Kommer man i privatbil, kan man med fordel parkere på P-afsnit ØST.


Se billedet i stort format her

Fra Fyn/Sjælland:
Fortsæt ad Motorvej 18 frem til afkørslen mod Ringkøbing/Messecentret. Hold til højre og følg Motorvej 12 frem til frakørsel 42. Drej her til højre og tag svingbanen mod Kaj Zartows Vej. Følg herefter skiltningen mod udebaneområdet.

Bybus:
Rute 6A kører fra bybusterminalen til Messecentret. Stoppestedet ligger uden for MCH's hovedindgang, hvorfra der er ca. 600 meter til MCH Arena.

Køreplanen kan ses her.

Tog:
MCH har sit eget trinbræt, der kan opnås på strækningen Skjern-Aarhus. Trinbrættet kan dog ikke anvendes på alle afgange. Vi anbefaler, at du anvender rejseplanen.dk for at tjekke muligheden for benyttelse af trinbrættet på den givne kampdag. Ellers kan forbindelse til stadion opnås via bybussen som beskrevet ovenfor. Fra trinbrættet er der ca. 800 meter til MCH Arena.

Der kører IKKE særskilt fodboldtog fra Sjælland.

Stadionreglement:
Reglerne på MCH Arena er som de fleste andre steder.

Reglementet kan læses i sin fulde længde her.

Faciliteter:
I forbindelse med udebaneafsnittet finder I alle nødvendige foranstaltninger; toiletter og boder, hvorfra der bliver solgt øl/vand, pølser mv.

Udebaneområdet er markeret med en stjerne på ovenstående billede over stadionområdet.

Foto: Getty Images