Brøndby Indefra runder milepæl

12.10.2016 12:09

For snart to måneder siden lancerede Brøndby IF en ny livestreaming-app. Navnet er Brøndby Indefra, og fansene har taget så godt imod appen, at den nu har rundet en milepæl i form af 250.000 videoafspilninger, når man lægger live og on demand-tallene sammen.

Vil du også med bag kulisserne i Brøndby IF? Så kan du downloade appen til din iPhone eller Android-mobil her.

Vi sender dig en notifikation, når vi går live. Det kan være videochat med Frederik Rønnow, præsentation af en ny spiller, pressemøde med Alexander Zorniger, middagstilberedelse hjemme hos Christian Nørgaard eller andre spændende, sjove, skæve indblik.

Skulle du være optaget i det pågældende øjeblik, kan du selvfølgelig se videoen senere, så du ikke går glip af noget – alle vores sendinger ligger i kronologisk rækkefølge i appen.

Få endnu mere ud af Brøndby Indefra

Alle kan se med, når vi livestreamer, men du kan få endnu mere ud appen med et Brøndby Indefra-abonnement. Det koster kun ca. 15 kr. om måneden, hvis du tilmelder dig for et år.

Med et Brøndby Indefra-abonnement får du mulighed for at kommentere vores livesendinger, optage videospørgsmål og -hilsener, chatte med spillerne og slippe for reklamer på videoerne.

Den første prøvemåned koster 16 kr. Derefter kan du vælge mellem følgende abonnementer:
12 måneder – Android: 195 kr. (ca. 16 kr. pr. måned) | iOS: 179 kr. (ca. 15 kr. pr. måned)
6 måneder – Android: 145 kr. (ca. 24 kr. pr. måned) | iOS: 129 kr. (ca. 22 kr. pr. måned)
1 måned – Android: 32 kr. pr. måned | iOS: 29 kr. pr. måned

Husk i øvrigt, at vi også har Brøndby Matchday-appen, som giver Brøndby-fans ekstra indhold på kampdagen, eksempelvis afstemninger, konkurrencer, optakter og highlights.