Presseinfo før PAO: Akkrediteringer og pressemøder

22.08.2016 13:39

Torsdag den 25. august skal Brøndby IF i aktion på hjemmebane i returopgøret mod Panathinaikos. Kickoff er kl. 19:00.

Arbejdende presse kan akkreditere sig via mail til [email protected] senest onsdag den 24. august kl. 10:00. Angiv venligst både navn, medie og funktion på dagen.

Pressen har i øvrigt mulighed for at deltage i Brøndby IF's pressekonference/mixed zone inden den afsluttende træning onsdag aften, hvor cheftræner Alexander Zorniger og en spiller vil være til rådighed. Seancen begynder kl.16:30, og herefter vil det første kvarter af træningen være åben for pressen.

Det er også muligt at deltage i Panathinaikos' pressekonference samme dag. Den begynder kl. 18:30 på Brøndby Stadion, og her vil der ligeledes være mulighed for at overvære de første 15 minutter af den efterfølgende træning.