Kom og sig farvel søndag: Tak for alt, Lukas

01.08.2015 12:18

Kom og sig farvel til Lukas!

Søndagens kamp mod Hobro ser ud til at blive Lukas Hradeckys sidste optræden på Brøndby Stadion for denne gang. Det har været en sand fornøjelse både på og uden for banen, og den vellidte keeper fortjener en flot afsked på Vestegnen. Vil du være med til at sige farvel, kan du købe din billet på brondby.com/billet.

Der har været mange gode Lukas-øjeblikke igennem de seneste par år, og derfor har vi lavet en lille hyldestvideo. Tak for alt, Lukas!