Crossbar Challenge: Første kvartfinale er klar til start

21.04.2015 14:15

Det er blevet kvartfinaletid i Bet25's Crossbar Challenge, og onsdag er vi klar med den første af slagsen. 

Her er det de defensive dyder, der møder de offensive finurligheder, når Martin Ørnskov skal op imod sydamerikanske Ariel Nuñez. Martin Ørnskov slog forsvarskollegaen Dario Dumic i 1/8-finalen, mens Nuñez trak sig sejrrigt ud af det sydamerikanske opgør mod Alexander Szymanowski, da han - som den hidtil eneste i turneringen - formåede at score tre point i et forsøg. 

Men til trods for den paraguayanske rekord er det Martin Ørnskov, der er svag favorit til opgøret. Ørnskov giver lige nu odds 1.80, mens en Ariel-sejr giver 1.90 pengene igen. Du kan spille på opgøret på Bet25's hjemmeside under Superliga-menuen.

Bet25-salgschef Daniel Grønhøj ser også frem til onsdagens opgør:

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en interessant duel. Vi ved jo, at begge spillere er yderst kompetente, og vi så jo, at Nuñez i sin 1/8-finale scorede tre point ved at heade sin overligger-træffer i mål bagefter. Så det bliver et spørgsmål om, hvem der rammer dagen, fortæller Daniel Grønhøj, der også udtrykker sin begejstring for turneringen som helhed. 

- Nu rammer vi kvartfinalerne, og jeg er yderst tilfreds med at se turneringen udvikle sig. Det er ganske unikt, at vi hos Bet25.dk i samarbejde med Brøndby IF har dette format med en turnering som denne, der løber hen over hele foråret. Det giver både Bet25-brugerne og Brøndby-fans i al almindelighed en unik mulighed for at komme endnu tættere på spillerne. Og det er vi meget glade for.

Du kan se opgøret i morgen aften på kanalsport.dk.