Dumic efter sejren: En fed oplevelse i dag

05.01.2014 18:47

Brøndby IF vandt i dag VIASAT CUP med en finalesejr på 1-0 over AaB. Dario Dumic var en af de toneangivende Brøndby-spillere og markerede sig med både mål, assist og en god defensiv præstation.

Efter kampen var det da også en glad Dumic, brondby.com mødte.

Cadeau til hele holdet

- Jeg synes, at holdet leverede en god præstation. Vi voksede for hver kamp, og på trods af en lidt dårlig start fik vi hevet os selv op og vandt de afgørende kampe. Det vidner om klasse, og det er en cadeau til hele holdet. Men især Andreas (Hansen, red.) gjorde det rigtig godt i målet i dag.

- Min egen præstation er også godkendt. Jeg faldt godt ind i spillet og fik både scoret og lavet en assist. Men også defensivt stod jeg godt. Jeg synes, jeg bidrager med ro i defensiven i disse kampe, hvor det godt kan gå hurtigt for sig.

- Nu glæder jeg mig til en god og hård opstart. Jeg er fit for fight og kan næsten ikke vente til, at den vigtige halvsæson går i gang. Jeg har savnet at trække den gule trøje over hovedet, så det var en fed oplevelse i dag. Og så var det fedt at møde fansene igen - det var unikt derude, slutter den høje midtstopper, inden han tager hjem og får noget velfortjent hvile inden årets første træningsdag i morgen.

DD

Holdbillede fra præmieoverrækkelsen. Foto: Arnason.dk.